Dansk mobiltelefon udkommer snart

aug 16
2010

Om et par måneder udkommer den første rigtige dansk udviklede mobiltelefon – Lumigon T1. Lumigon T1 er den første danske smartphone og er designet og udviklet i København. Lumigon T1 udkommer d. 20/10-2010 kl. 20.10, skriver Lars Gravesen, Lumigons direktør, i en e-mail til Ekstrabladet.dk.

Lumigon T1

Specifikationer:

Lumigon T1 minder rent teknisk meget om de andre smartphones på market. T1 er udstyret med en 3,2-tommer trykfølsom skærm med 480 x 320-pixel opløsning, en 1-gigahertz processor og et 5-megapixel kamera, som skulle være i stand til at levere 720p HD-video.

T1 er baseret på Google Android Froyo 2.2 operativsystem og skulle også kunne fungere som fjernbetjening til alt dit grej derhjemme i stuen.

Når Lumigon T1 udkommer, vil der på mobilen ligge Infernals nyeste album – Fall From Grace – samt et specialt Infernal-theme med ringetoner, billeder og videoer.

Prisen er ikke offentliggjort og ej heller resten af detaljerne om T1. Du kan dog følge med på Lumigons facebook-side hvor de løbende vil offentliggøre informationer.

One Response to “Dansk mobiltelefon udkommer snart”

  1. Maria says:

    Jeg tvivler på, at de danske satsninger på mobiltelefoner nogensinde bliver til noget. Tror hellere, at vi skal satse på noget andet.

Leave a Reply